spacer
Konservering af et skibsportræt

Et skibsportræt er genrebetegnelse for billeder, der forestiller skibe. De er typisk malet på bestilling af skibsejeren eller føreren som et minde, og de har deres udbredelse gennem 1800-tallet og et stykke ind i 1900-tallet. Skibsportrætterne afbilder næsten altid skibene i profil og ind imellem ses også samme skibs agterparti præsenteret på et nærliggende skib i baggrunden af motivet.


Skibsportrættet før konservering 


Dette billede forestiller det gode skib ”Agnes” og er signeret H.P. (Hans Peter) Lüdders. Finkenwärder, 1892. Portrættet viser entremastet skonnertbrig bygget af stål i 1891 til et rederi i Varde. Skibet kom sidenhen til Fanø, og forliste i 1899 på floden Braganza i Brasilien.  Billedet tilhører Varde Museum og er malet i olie på lærred – det målet 49 x 74 cm. Billedets tilstand var meget kritisk, idet lærredet var meget tyndt og tæt vævet, og tillige oxideret og dermed så skrøbeligt at det let knækkede ved berøring. At et organisk materiale som f.eks. tekstil er oxideret betyder, at det er påvirket af stærk iltning (f.eks. varme eller lys) i en grad, så det bleges eller brækker. Lærredet var tillige stærkt deformeret, og der lå et tykt lag smuds ovenpå farvelaget – visse steder var det trængt ned i lærredets vævestruktur. Desuden var der flere huller og rifter – de største var forsøgt repareret med et stykke plaster fra bagsiden. Kanterne langs blindrammen var så slidte, at rammen ikke længere havde nogen funktion.


Detalje af det afskallede farvelag 


Farvelaget var i en lige så bemærkelsesværdig dårlig tilstand. Der var utallige opskalninger, mangler og huller i grunderingen samt trekantede revner. Visse steder var farvelaget pulveriseret og flød rundt på overfladen uden befæstelse.


Forsidesikring og papirkanter til opspænding på arbejdsrammen

Behandling

 

For overhovedet at kunne røre maleriet, var det nødvendigt at sikre overfladen mod yderligere forfald ved at overklæbe den med et lag japansk papir med methylcellulose lim - en slags tapetklister. Denne forsidesikring gjorde farvelaget en smule fugtigt, og i denne tilstand blev en del af opskalningerne lagt ned med varmespatel. Efter afmontering fra blindrammen blev lærredet afspændt med fugt og spændt op på en arbejdsramme med marginer af kraftigt papir, og lærredet blev renset fra bagsiden. Hullerne i lærredet blev fyldt ud med tilsvarende stumper af lærred og limet med en akrylbaseret dispersionslim (Plextol D540). Således udspændt på arbejdsrammen blev lærredet nu strøget med varmespatel, så farvelag og lærred blev helt jævnt.



Billedet efter aftagning af forsidesikring og underafrensning – højre halvdel er færdig renset 



Da lærredet var i meget dårlig stand, blev det besluttet at styrke det ved at klæbe et støttelærred på fra bagsiden – en såkaldt doublering. Lærredet blev imprægneret fra bagsiden med en varmefølsom syntetisk lim (BEVA 371). Herefter blev det nye lærred varmet på over hele fladen. Det er en metode, der kun bruges, når det originale lærred er meget nedbrudt. På billedets forside blev forsidesikringen med japansk papir fjernet med vand. Billedets oprindelige fernis var meget gulnet og blev renset af med en blanding af acetone og sprit. Alle revner blev fyldt med en kit af kridt og syntetisk lim. Farvelaget var stadig ret skrøbeligt og blev derfor overtrukket med en tynd syntetisk fernis (Laropal A 81), som samtidig dannede grundlag for de mange retoucheringer, som var nødvendige at foretage på de kitfyldte revner. 



Billedet efter udkitning - men før retouchering 



Alle de materialer konservatoren tilfører genstanden skal altid kunne fjernes igen – derfor er det godt at have et mellemlag af fernis – en såkaldt retoucheringsfernis. Efter retouchering med akrylfarver blev billedet endeligt ferniseret med dammarfernis, som er baseret på en naturharpiks. Billedet blev monteret på en ny og kraftigere blindramme, som desuden blev forsynet med en beskyttelsesplade på bagsiden. Billedet havde ingen prydramme, men museet har efterfølgende forsynet det med en.
 

   


Sammenligning mellem før og efter konservering


Litteratur:

Hanne Poulsen (1985), Danske Skibsportrætmalere