spacer
MØBLER, TRÆ OG KIRKEINVENTAR

Vores møbelkonservator har mange års erfaring med museal konservering og restaurering af historiske møbler og andet træinventar typisk fra museer og kirker. Privat ejede genstande som f.eks. møbler konserveres også i trækonserveringen.

På værkstedet udføres reparationer og stabilisering af skrøbelige og usikre trægenstande. Restaureringsarbejdet kan ligeledes omfatte komplettering (rekonstruktion) af manglende genstandsdele eller montering af løsdele.

I samarbejde med malerikonservatoren restaureres bemalede overflader, hvilket ofte indebærer fastlæggelse af farvelag eller retouchering og forgyldning af overflader.

Konserveringscenter Vest behandler endvidere træ for insekt og svampeangreb og forbereder trægenstande til udstilling, frilandsmuseum eller opbevaring på magasin.