spacer

Historie

 
Konserveringscentret blev oprettet 1979 som et samarbejde mellem Ribe og Ringkøbing Amter. I 1988 blev centret en selvejende institution men fastholdt sit driftsgrundlag fra de to amter. En overgang deltog også Sønderjyllands Amt i samarbejdet med oprettelse af en afdeling i Gram. Samarbejdet stod på i 7 år og ophørte i 1999, og konserveringen i Gram er i dag er en del af Museum Sønderjylland.

Ved amternes nedlæggelse i 2007 overgik de tidligere amtstilskud til staten, som skulle videreføre det i en overgangsperiode på 4 år, hvorefter driften af alle konserveringscentre skulle overgå til kommunerne som led i kommunalreformen. Efter megen debat, om hvorvidt konserveringscentrene ville overleve i den nye kommunale struktur uden et egentligt lovgrundlag, blev det i 2009 vedtaget at tilskuddene fortsættes uændrede i staten. Konserveringscenter Vest blev således en statsstøttet, selvejende institution.
Ved ændringen af museumsloven i december 2012, blev disse tilskud afskaffet og lagt ud til de museer der hidtil har drevet konserveringscentrene. Efter en overgangsperiode på 3 år vil museerne derved blive de egentlige ejere og driftsherrer af konserveringscentret fra 2016.
Antallet af museer, der er tilknyttet ordningen, har ligget nogenlunde fast på omkring 19 stk. Men de seneste års fusioner af museer har også påvirket det vestlige Jylland således, at gruppen af kernebrugere er reduceret til 15 museer – 10 kulturhistoriske og 5 kunsthistoriske museer (Vore museer).
Konserveringscenter Vest har lige fra begyndelsen haft til huse i Kulturhuset i Ølgod. Værkstederne er som nogle af de første af sin art bygget til formålet. Man har fra begyndelsen været indstillet på at skulle løfte en bred vifte af arbejdsopgaver på museerne ligefra konservering af arkæologiske genstande til malerier og møbler.

Andre materialegrupper som f.eks. sten- og tekstilkonservering kan til en vis grad varetages gennem samarbejdsaftaler med andre konserveringscentre. Med sin placering i Ølgod har det ikke altid været let at tiltrække tilpas specialiseret indenlandsk arbejdskraft, så centret har udviklet en tradition for at huse praktikanter og ansætte konservatorer fra udlandet i både faste og projektbaserede stillinger. Globaliseringen har således tidligt været en del af hverdagen på Konserveringscenter Vest.